Produktioner til TV 2, Charlie, Fri & Echo
Er du ekstern producent og producerer indhold til TV 2, skal du altid udarbejde et CO2-budget, CO2-regnskab og udfylde en bæredygtighedsplan.
Bæredygtighedsplan
Ved opstart af nye projekter hos TV 2, skal der afleveres en Bæredygtighedsplan. TV 2 stiller en skabelon til rådighed, som skal anvendes til dette.
CO2-budget og CO2-regnskab
Ved indgåelse af en entreprisekontrakt med TV 2, vil du skulle aflevere et CO2-budget ud fra de estimerede CO2-udgifter produktionen måtte have.
Senest en måned efter endt produktion fremsendes det afsluttede CO2-regnskab til den chefforhandler, der modtog CO2-budgettet.
TV 2 har købt licens til Green Producers Tool, som frit kan anvendes i produktionen med TV 2.
Kontakt din forhandler for at få oprettet dit projekt. Kontaktinfo på chefforhandlerne findes her
Har du husket det hele?
Når CO2-budgettet eller CO2-regnskabet er udfyldt, er det en god idé at lave et sidste tjek. Sammenhold CO2-opgørelsen med produktionens finansielle budget eller regnskab:
Er der aktiviteter eller udgifter, som ikke er afspejlet i CO2-opgørelsen?
Kig også på produktionsplaner, logistikplaner og andre relevante planlægningsværktøjer. De kan hjælpe med at synliggøre aktiviteter, som ellers let bliver overset.
Som tommelfingerregel bør detaljegraden være tilstrækkelig til, at produktionens forskellige aktiviteter og deres CO2-aftryk tydeligt kan identificeres.
Brug for hjælp til Green Producers Tool?
Ved spørgsmål til værktøjet og dets funktioner, henviser vi til Green Producers Clubs kundeportal, hvor du finde video-guides og anden nyttig information om værktøjet. Ved spørgsmål til rapportering eller krav fra TV 2 bedes du henvende dig til din TV 2-kontaktperson.
Kontakt Green Producers Club
Du kan kontakte Green Producers Club direkte ved at sende en e-mail til deres support.
Inspiration til grønnere produktioner
På BFTP kan du finde inspiration til, hvordan du kommer godt i gang med klimarapportering og “grønne” initiativer på din produktion.